Den enkleste metode vil være en fremgangsmåde i flere trin. Det første trin vil være en defekt produktdetektering, der samler generelle data om produktstrømmen og karantæner defekte produkter. På en parallel sti sekventeres også en lille batch af prøver fra hovedlinjen, der skal analyseres kontinuerligt for påviselige mangler. En laboratorieanalyse kunne derefter bekræfte størrelse og tælle ved hjælp af digitale værktøjer.
I erkendelse af at disse for det meste er polariseret plast, skal de have en forholdsvis ensartet lav til beskeden relativ permittivitet, dobbelt for at tredoble luftens værdi. Uanset opacitet og / eller materiale vil en produktlinje med stor mangel være upolymeriseret eller koksplast, der primært består af kulstof, der har en påviselig højere relativ permittivitet, næsten fem gange værdien af selv den mest polære plast. En statisk (ultra lavfrekvent) dielektrisk detektor kan detektere disse defekter og sætte den krænkende batch i karantæne.
Som den relative spænding over ændres plader, kan stigningen i lagret spænding detekteres som en defekt til sekvestrering.
På en parallel sti kan en lille del løbe gennem et dielektrisk spektrometer. Disse har haft nogle anvendelser før (Se her til påvisning af forskellige polymerer baseret på respons-spektre, og her hvor det blev brugt til at detektere områder med lav polymerisation i LDPE.) Det fungerer på samme måde som den dielektriske detektor, men bruger en vekselstrøm. Dette kan få en komplet spektrumanalyse til sammenligning mellem polymerer:
Da denne detektionsmetode er langsommere, skal den være i stand til at analysere prøver en ad gangen. Dette vil dog sikre, at hoveddetektoren ikke svinger væsentligt på grund af forurenende stoffer i luften eller andre problemer. Den vil også gennemgå en historie med defekte forbindelser. Da spektrumbiblioteket er bygget, kan dette helt erstatte behovet for at udnytte laboratorieopdagelse, undtagen tilfælde af kontrolkortfejl (se nedenfor).
Nogle fordele ved dette er, at det kan opdage defekter inde perlerne, der ikke ville være synlige via normal spektroskopi alene.
Endelige laboratorietællinger til måling af sorte pletter kunne derefter bruges til at verificere, at automatiserede maskiner fungerer inden for parametre. De 7 kvalitetsværktøjer, især kontroldiagrammet, vil være nyttige som en modforanstaltning for at sikre, at disse detektorer fungerer korrekt.